ForsideSydkoreaGyeongju

GYEONGJU – KOREAS GAMLE HOVEDSTAD

Denne ældgamle kulturby kaldes også ”museet uden vægge”

Slide background
Slide background
Slide background
Slide background
  • Om Gyeongju
  • Inspiration
  • Aktiviteter
  • Kontakt os

"Museet uden vægge"

Gyeongju var Koreas hovedstad fra 57 f.Kr. til 935 e.Kr, dengang landet blev styret af Silla-klanen. Byens mange historiske seværdigheder gør det for alvor klart, hvor gammel og ædel Koreas kultur er. Byens historiske områder er UNESCO-fredede som en vigtig del af verdens kulturarv og nye fund bliver stadig gjort i arkæologiske udgravninger i området. Mange af disse kan ses i Gyeongju Nationalmuseum, der huser tusind år gamle kroner af guld, keramik og stenskulpturer.

Besøg nogle af verdens ældste Buddha-skulpturer

Absolut must-see er den ældgamle Seokguram Grotte, der ligger lidt udenfor byen. Her findes nogle af verdens flotteste – og ældste – Buddha skulpturer, der stammer helt tilbage fra år 742. Samme sted ligger det lige så gamle Bulguksa Tempel, der af koreanerne selv betegnes som det allervigtigste historiske sted, og som huser utallige gamle klenodier og skatte – gyldne Buddhaer og tusind år gamle vægmalerier. I selve Gyeongju by kan I besøge Tumuli Park, hvor I kan se de kongelige gravkamre for Silla-klanen, og Østasiens ældste observatorium, Cheomseongdae. Gå i det hele taget bare gå på opdagelse blandt templer, parker og bygninger, der vidner om en civilisation så gammel, at os nordeuropæere knap kan fatte det.

Sæt prikken over i'et med et tempelophold

Gyeongju er også moderne by med over 250.000 indbyggere, og I kan få alt, I har brug for af shopping, mad og moderne hoteller. Hvis I har mod på at prøve noget helt unikt, anbefaler vi dog at prøve at overnatte på et buddhistisk tempel, hvor I lever som munke for en dag – I spiser samme mad som munkene, og får mulighed for at meditere, dyrke kampsportstræning og tale med dem. En oplevelse for livet. Kontakt os for mere information.

 

Kontakt Koreaspecialisten - bedst til Korea

Koreaspecialisten | Tlf: 33454000 | Email: info@koreaspecialisten.dk

 

DESTINATIONER

SEOUL

ANDONG

BUSAN

JEJU