ForsideSydkoreaAndong og Hahoe

ANDONG OG HAHOE – DET GAMLE KOREA I LEVENDE LIVE

Andong er “Østens Oxford” og i Hahoe Landsbyen leves livet som det har gjort i tusinder af år

Slide background
Slide background
Slide background
Slide background
Slide background
  • Om Hahoe og Andong
  • Inspiration
  • Aktiviteter
  • Kontakt os

Hjemsted for Koreas stolte traditioner

Midt i Sydkorea ligger Andong, der er hjemsted til Koreas mest prestigefyldte skoler, ofte i smukke, gamle bygninger. Et eksamensbevis herfra er stadig adgang til samfundets absolutte top. Byen har vundet denne status eftersom den i århundreder har været hjemsted for konfucianismen i Korea. Denne oldgamle kinesiske filosofi, der fokuserer på hierarki og harmoni, er stadig meget indflydelsesrig i Østasien, og koreanerne selv kalder Andong for hovedstaden for den koreanske folkesjæl. Blot 25 km. væk ligger den idylliske Hahoe Folkelandsby, en landsby med en tusind år lang historie og måske Koreas mest velbevarede historiske by. Hahoe Folkelandsby er et must for alle, der vil opleve det gamle Korea.

Hahoe Landsbyen er som et levende frilandsmuseum

Når du går i Hahoe Landsbyens idylliske gader eller langs den bugtende flod er det let at føle, at du er rejst tilbage i tiden. Det er da heller ikke helt forkert: tv- og filmselskaber benytter flittigt landsbyen, når de skal filme historiske dramaer, og byen er UNESCO-fredet som en vigtig del af verdens kulturarv. Men tag ikke fejl: dette er ikke et historisk klenodie, men en levende by med aktive beboere, der stolt fører de årtusindgamle håndværkstraditioner videre. Dette kan I bl.a. se i de smukke (og til tider uhyggelige!) masker, der kan betragtes på det lokale maskemuseum og til den årlige maskedans i oktober, såvel som i de stråtækte traditionelle koreanske huse, såkaldte ”hanok”.

Overnat på traditionel vis i Hahoe Landsbyen 

Gå ikke glip af den unikke chance for at overnatte i et “hanok” hus, der stadig er beboet af almindelige koreanere. Her kommer I helt tæt på den traditionelle koreanske livsstil. I spiser lækker bondemad, sover på gulvet og oplever den gamle bygningsvisdom, der holder huset køligt om sommeren og lunt om vinteren ved hjælp af brændeovn under huset. Der er også mange andre aktiviteter i området. Som det også tit er tilfældet i vestlige lande hører dyb lærdom og stærk alkohol sammen, og således også i Andong, hvor I både kan besøge det gamle konfucianske akademi Dosan Seowon og Soju-museet. Den koreanske snaps soju stammer nemlig også herfra. Det Folkehistoriske Museum er en rigtig god introduktion til koreanske traditioner og folklore – alt fra traditionel tøjstil til overtro og folkesagn.

 

Kontakt Koreaspecialisten - bedst til Korea

Koreaspecialisten | Tlf: 33454000 | Email: info@koreaspecialisten.dk

 

DESTINATIONER

SEOUL

BUSAN

DMZ

GYEONGJU