Shanghai – 6 dage TILLÆGSPAKKE

5.250 DKK

Destination: Shanghai
Varighed: 6 dage (5 nætter)
Afgang: Hele året
Pris: Fra 5.250 kr.

Denne pakke giver jer seks dage i Shanghai, en by, der formår at blande tradition med modernitet og derfor har etableret sig som en populær destination i Kina. Denne tur fokuserer på den historiske side af Shanghai og de omgivende områder med besøg i templer og haver. I vil dog have mulighed for at opleve det moderne Shanghai på egen hånd.

Bemærk: Denne tur gennemføres på engelsk af en lokalguide. Der kan derfor være en lokal accent, som gør at visse ting udtales anderledes end korrekt skoleengelsk.

På denne tur er det ikke nødvendigt at anskaffe visum til Kina.

Description

Oversigt

Dag 1: Ankomst Shanghai.
Dag 2: Jade Buddha templet, Yuyuan-haven, Den Franske Koncession og promenaden ”The Bund”.
Dag 3: Suzhou, Den Ydmyge Administrators Have, Fiskerens have og Shangtang gaden.
Dag 4: Shanghai på egen hånd.
Dag 5: Shanghai på egen hånd.
Dag 6: Hjemrejse.

Dag 1

I lander om morgenen i Shanghai Pudong Lufthavn. Efter at have gået igennem immigration og modtaget jeres bagage, mødes I af jeres private guide og bliver kørt til hotellet.

Dag 2

Efter morgenmaden hentes I af lokalguiden og kører til dagens første stop – Jade Buddha templet. Dette tempel huser mange buddhistiske kunstgenstande, men i særdeleshed er det kendt for to buddhastatuer af hvid jadesten. Næste stop er Yuyuan-haven som med sine 20.000 kvm areal klassificeres som en ’lille’ have. Da haven blev skabt for 400 år siden af en højtstående embedsmand var havens formål at skabe ro og behage besøgende, hvilket reflekteres i navnet, som på kinesisk betyder netop ’behagelig’. Efter forhåbentligt at have fået lidt ro i sjælen kører I videre til Den Franske Koncession – et velrenommeret bolig- og handelsområde, som var beboet af franskmænd og styret af Frankrig i små 100 år fra 1849-1943.
Sidst på dagen tager I videre til Shanghais kendte promenade The Bund.  Til sidst er der transport tilbage til hotellet, men man kan også vælge at blive på The Bund og nyde aftenstemningen, hvorefter man selv betaler for transport tilbage til hotellet. Entré, transport og guide er inkluderet, men frokost er ikke.

Dag 3

I dag går turen til byen som blandt andet kaldes ’Kinas Venedig’ – Suzhou. Byen har en lang historie og er kendt for sine smukke og omhyggeligt anlagte haver. I vil besøge Den Ydmyge Administrators Have, som er Suzhous største og mest kendte have. Den er anlagt i det 16. århundrede med et tårn i midten, hvor I kan nyde udsigten over hele herligheden. Næste stop er en af Suzhous mindre haver, Fiskerens Have, der stammer fra det 11. århundrede. Til sidst køres I til Shangtang gaden, som er en gågade langs med Shangtang floden. Her vil der være mulighed for at nyde stemningen og se på butikkerne langs floden. Dagen ender med transport tilbage til hotellet. Entré, transport og guide er inkluderet, men frokost er ikke.

Dag 4

Udforskning af Shanghai på egen hånd. Mulighed for tilkøb af udflugter: flodcruise på Huangpu-floden, endagstur til Zhujiajiao eller endagstur til Tongli Vandbyen.

Dag 5

Udforskning af Shanghai på egen hånd. Mulighed for tilkøb af udflugter: flodcruise på Huangpu-floden, endagstur til Zhujiajiao eller endagstur til Tongli Vandbyen.

Dag 6

Efter morgenmaden bliver I hentet af lokalguiden og kørt til lufthavnen.

Inkluderet i prisen:

  • 5 nætter på 4* hotel i Shanghai inkl. morgenmad
  • Transport mellem lufthavn og hotel
  • Alle ekskursioner i programmet
  • Engelsktalende guide på hele turen
  • Alle entreer angivet i programmet
  • Flybilletter

Ikke inkluderet i prisen:

  • Øvrige måltider
  • Ekskursioner ikke angivet i programmet
  • Rejseforsikring (kan tilkøbes)
  • Afbestillingsforsikring (kan tilkøbes)

Priser:

Kategori: Voksen
(1 pers.)
Voksen
(2 pers.)
Voksen
(3 pers.)
Pris: 7.750 DKK 5.250 DKK På forespørgsel

Alle priser er per person. Denne pakke kan kun købes som tillæg eller ændring til en rejse bestilt gennem Koreaspecialisten.

Tilvalg:

Aktivitet Pris per person
1 pers 2 pers 3 pers 4 pers 5 pers 6 pers
Shanghai Huangpu flodsejlads om aftenen (bådentre, eksl. transport) 320 DKK 230 DKK 190 DKK 180 DKK 170 DKK 160 DKK
Endagstur til vandbyen Zhujiajiao (transport til og fra byen, guide og entrebilletter, eksl. måltider) 1.590 DKK 800 DKK 550 DKK 420 DKK 360 DKK 300 DKK
Endagstur til vandbyen Thongli (transport til og fra byen, guide og entrebilletter, eksl. måltider) 2.030 DKK 1.080 DKK 890 DKK 700 DKK 590 DKK 570 DKK

Bemærk: Disse tilvalg er ikke en del af programmet for denne tur og skal købes gennem Koreaspecialisten inden afrejse.

 

Reservation:

Denne tillægspakke kan kun købes som en del af en rejse med os. Ønsker I at bestille, behøver I blot oplyse os pakkerejsens ordrenummer, hvilken dato I ønsker samt navn og alder på alle, der skal deltage i turen. Hvis I ikke har bestilt en rejse endnu men er i gang med en forespørgsel på en rejse hos os, kan I oplyse i forespørgslen, at I ønsker denne udflugt.

 

Bemærkninger:

  • Der tages forbehold for ændringer i programmet pga. uforudsete forhold.
  • Denne tur kan kun købes som tillæg til en rejse bestilt gennem Koreaspecialisten. Har I ikke bestilt jeres pakkerejse igennem os, har vi desværre ikke mulighed for at hjælpe jer.