Påskerejse til Korea med rejseleder 2018

19.990 DKK

Destinationer: Seoul, Gongju, Daejeon, Jeonju, Jinan, Gwangju, Boseong, Suncheon, Yeosu, Jinju, Busan, Ulsan, Gyeongju, Andong, Wonju, Pyeongchang, Gangneung, Seoraksan-bjerget, Seoul
Varighed: 13 dage
Rejseperiode:  27. marts – 08. april 2018 (over påsken)
Pris: Fra 19.990 kr. (enkeltværelsestillæg: +4000 kr.)
Afrejse: København
Minimum antal deltagere: 10
Maksimum antal deltagere: 25

Description

Bemærk, hvis minimum antal deltagere ikke opnås, gennemføres turen ikke

Oplev Korea i det smukke forår i selskab med ekspertrejseleder. Dette er den store rundrejse, hvor I besøger alle Sydkoreas højdepunkter i det smukke forår. I oplever både storbyen og naturen, det gamle og det moderne, på denne tur. I rejser som dansk gruppe med en lokal, engelsktalende guide. Programmet er sammensat af Koreaspecialisten i samarbejde med vores koreanske partnere. I får alle de mest spændende oplevelser i landet på denne tur, deriblandt en gennemgående rejse gennem det utroligt varierede og lækre koreanske køkken. Bortset fra to dage på egen hånd er alle måltider inkluderet i prisen – læs meget mere om den lækre mad under “Praktisk information”. Prisen inkluderer også fly med Finnair, overnatning på 4- eller 5-stjernede hoteller, entréer, engelsktalende guide og transport i egen bus. Desuden har vi lagt det sådan, at rejsen udnytter påskeferien bedst muligt – kun seks ud af de 13 rejsedage er almindelige hverdage. Der er begrænsede pladser, så slå til nu!

Bemærk:

Denne tur gennemføres på engelsk af en lokal koreansk guide. Der kan derfor være en lokal accent, som gør at visse ting udtales anderledes end korrekt skoleengelsk. I visse perioder kan der være mange andre gæster ved de seværdigheder, som besøges. Dette kan betyde, at evt. info om stedet gives i bussen, da det kan være svært at få samlet alle gæster ved seværdigheden.

Oversigt

27. marts, København: Afrejse om formiddagen med flyvning gennem natten
28. marts, Seoul: Ankomst om formiddagen og sightseeing med Seouls historiske skatte
29. marts, Seoul: Gamle borge, lokale markeder og panoramisk udsigt over Seoul
30. marts, Seoul: Seoul på egen hånd eller en af vores udflugter (skal tilkøbes)
31. marts, Daejeon: Te-ceremoni, kongegraven i Gongju og Gonganseong-borgen
1. april, Gwangju: Historiske seværdigheder i Jeonju og templet i Jinan
2. april, Yeosu: Boseong te-plantage, storslået natur i Suncheon og Yeosu
3. april, Busan: Den koreanske skærgård ved kysten til Yeosu og livlige Busan
4. april, Gyeongju: UNESCO-fredede skatte i den gamle hovedstad
5. april, Pyeongchang: Traditionelt liv i Hahoe-landsbyen og Hanji Theme Park
6. april, Seoul: Landskabet fra Vinter-OL 2018 og hellige bjerge i Seoraksan Nationalpark
7. april, Seoul: Seoul på egen hånd eller en af vores udflugter (skal tilkøbes)
8. april, København: Hjemrejse med ankomst i Danmark samme aften
Det ægte Korea 2018
Bemærk: Der tages forbehold for ændringer i programmet

Program


Bemærkninger:

  • M =  inkl. morgenmad, F = inkl. frokost, A = inkl. aftensmad
  • Ændringer i programmet kan forekomme pga. vejr eller andre omstændigheder.

27. marts: Afrejse (måltider på fly)

I flyver fra Københavns Lufthavn med Finnair med mellemlanding i Helsinki. På turen er måltider og drikkevarer inkluderet, og der er rigelig underholdning ombord, men prøv også at få sovet, da I flyver igennem natten.

28. marts: Ankomst og sightseeing med Seouls historiske skatte(morgenmad på fly, F,A)

I lander i Seoul Incheon Lufthavn om morgenen. Her skal I gennemgå immigration, hvor I får taget fingeraftryk og billede. Sydkorea er et højmoderne land, og hele processen går normalt meget hurtigt og effektivt. Efter I har gennemgået immigration og fået jeres bagage, bliver I mødt i ankomsthallen af jeres lokale guide og chauffør, der skal være med jer på hele turen. I stiger på jeres private bus, og mens I kigger ud på det fremmede landskab, fortæller jeres guide på engelsk om Korea. I ankommer til Seoul, Sydkoreas sprudlende hovedstad, hvor I gør stop ved en lokal restaurant for at spise frokost. Herefter fortsætter I til Bukchon Hanok Village, der er fuldt af gamle huse. Her skal I prøve traditionel koreansk te. Turen fortsætter til det livlige shoppingområde Myeongdong. Check-in på jeres centrale hotel, og resten af dagen på egen hånd. Fælles middag.

29. marts: Gamle borge, lokale markeder og panoramisk udsigt over Seoul (M,F,A)

Efter morgenmad på hotellet møder I jeres guide og chauffør til heldagssightseeing i Seoul. I starter med den imponerende Gwanghwamun-port og det flotte Gyeongbokgung Palace. I får også et glimt af “Det blå hus”, præsidentens officielle bolig, inden I kommer til Insadong, en hyggelig gade fuld af antikviteter. Her spiser I frokost inden I kommer en tur op i N Seoul Tower med flot udsigt over gigantbyen Seoul. Tårnet er 236,7 meter og er bygget ovenpå et bjerg, så I kommer næsten 500 meter op over byen. Dagen slutter ved den smukke Han-flod, der løber gennem byen. Hvis I har lyst, kan I låne en cykel og køre langs floden. Fælles middag.

30. marts: Seoul på egen hånd eller en af vores udflugter (skal tilkøbes) (M)

Denne dag er den ene af to på hele turen, hvor I ikke har jeres guide og chauffør. I har to muligheder: at udforske Seoul på egen hånd eller at tilkøbe en af vores mange udflugter (skal bestilles i forvejen). Hvis I vælger at gå på opdagelse på egen hånd, er der rigeligt at se! Seoul er en af verdens mest spændende og hurtigst voksende hovedstæder. Blandt neonlys og skyskrabere gemmer der sig antikke skatte, gamle huse og gader. Seoul har også smuk natur med parker og bjerge, der giver en storslået udsigt!
Læs mere om Seoul her: Guide til Seoul
Hvis I har lyst til en udflugt, kan I læse om vores tilbud her: Dagsture i Seoul

31. marts: Te-ceremoni, kongegraven i Gongju og Gonganseong-borgen (M, F, A)

I dag tjekker I ud fra jeres hotel i Seoul og starter rundrejsen i landet. I kører i behagelig bus eller minibus hele turen, og første stop er Gongju, som var Koreas hovedstad for 1500 år siden. Korea er en af verdens ældste civilisationer, og det mærker man virkelig på den her tur. I besøger Magoksa-templet, hvor I deltager i en traditionel te-ceremoni, udført af en buddhistisk munk. Herefter fortsætter I til Gongsanseong Fortet og Kong Muryeongs grav, der begge er omtrent 1500 år gamle. Om aftenen ankommer I til Daejeon, som er en af Koreas 5 største byer. Lækker frokost og middag undervejs og overnatning på 5- eller 4-stjernet hotel.

1. april: Historiske seværdigheder i Jeonju og templet i Jinan (M, F, A)

Efter morgenmad på hotellet tager I til Jeonju, et af de steder hvor koreansk kultur og tradition er allerbedst bevaret. I besøger Hanok-landsbyen, en slags “gamle by” hvor man kan se hvordan koreanerne boede i gamle dage. Frokosten består af bibimbap, en skål ris med lækkert marineret kød og forskellige krydrede grøntsager. Det er en af Koreas nationalretter, og netop Jeonju siges at have landets bedste bibimbap! I kører videre til Jinan, hvor et af Koreas mest berømte bjerge ligger, Maisan-bjerget med de to tinder. Der er mange mystiske historier om dette bjerg, som jeres guide sikkert vil fortælle jer nogle af. I besøger Tapsa-templet, som er en samling af 80 pagoder som alle blev bygget af samme mand, sten efter sten. Om aftenen spiser I middag på en lokal restaurant i Sydkoreas 6. største by, Gwangju, og overnatter på et 5- eller 4-stjernet hotel.

2. april: Boseong te-plantage, storslået natur i Suncheon og Yeosu (M, F, A)

I dag besøger I de smukke grønne temarker i Boseong og fortsætter til Naganeupseong Folkelandsby som er en slags “levende frilandsmuseum”. Her bor der stadig omkring 100 mennesker i gamle huse, hvor de holder gammel tradition og håndværkskunst i live. Herefter besøger i byen Suncheon, der er foregangsby for naturfredning i Korea. I ser det imponerende marskland ved den smukke Suncheonman-bugt og besøger Yongsan Observatoriet og det såkaldte “Eco Museum” – Naturmuseet. Frokost og middag undervejs og overnatning på 5- eller 4-stjernet hotel i den nærliggende havneby Yeosu, der var vært ved Expo i 2012.

3. april: Den koreanske skærgård ved kysten til Yeosu og livlige Busan (M, F, A)

Dagen starter med en tur i kabelbane, hvor I ser Yeosus kyst fra oven. Herefter besøger I byen Jinju og Jinjuseong-fortet der holdt japanske tropper for døren tilbage i 1592. Korea og Japan har haft en lang fælles historie. Japan fik buddhismen og meget lærdom fra Korea, men har også invaderet landet mange blodige gange, hvilket jeres guide sikkert vil fortælle om. Om eftermiddagen ankommer I til Busan, Sydkoreas næststørste by. I besøger den smukke Igidae Park, hvor I vandrer langs kysten. Resten af dagen er fri til at udforske Busan på egen hånd. I kan fx tage til den berømte Haeundae Beach. Lækker fælles frokost og middag og overnatning på 5- eller 4-stjernet hotel.

4. april: UNESCO-fredede skatte i den gamle hovedstad (M, F, A)

Efter morgenmad tager I til Ulsan, hvor I kører forbi verdens største bilfabrik. I besøger noget af områdets fine natur, Daewangam-parken, der bl.a. nogle meget flotte og dramatiske klippefremspring i havet. Om eftermiddagen besøger I Gyeongju, som var Koreas hovedstad i mange år, og som huser mange historiske skatte. I ser det UNESCO-fredede Bulguksa-tempel, der er et af Koreas vigtigste og smukkeste, og går rundt på Nationalmuseet, hvor I får en fornemmelse for områdets lange historie. I ser også gravhøjene for de gamle konger i Tumuli-parken og Asiens ældste observatorium, Cheomseongdae. Endelig får I mulighed for at prøve den traditionelle koreanske klædedragt, hanbok. Frokost og middag undervejs og overnatning på 5- eller 4-stjernet hotel.

5. april: Traditionelt liv i Hahoe-landsbyen og Hanji Theme Park (M, F, A)

Om morgenen kører I til Andong, Koreas gamle centrum for lærdom. Her besøger I den smukke Hahoe-landsby, hvis traditionelle bygninger og idylliske natur gør at den ofte bliver brugt som scene til de koreanske tv-dramaer, der er så populære i store dele af verden. Det er dog meget mere end en kulisse, da der stadig bor folk her, som lever efter meget gamle traditioner. Frokost på lokal restaurant og derefter byen Wonju og Hanji Theme Park, en oplevelsespark med koreansk kultur. Her prøver I selv at lave “hanji”, traditionelt koreansk papir. Middag på lokal restaurant og overnatning på 5- eller 4-stjernet hotel i Pyeongchang, en by i et bjergrigt område der er berømt for sine mange templer og som værtsby for Vinter OL i 2018.

6. april: Landskabet fra Vinter-OL 2018 og hellige bjerge i Seoraksan Nationalpark (M, F, A)

I starter morgenen med et besøg ved skihopsobservatoriet, hvor I kan se området, hvor det netop overståede Vinter-OL 2018 foregik. I fortsætter til havnebyen Gangreung og det livlige Jumunjin fiskemarked. Herefter videre til en kort gåtur i det naturskønne område omkring Seoraksan Nationalparken. Frokost på lokal restaurant og derefter retur til Seoul omkring kl. 18:00 og fælles middag.

7. april: Seoul på egen hånd eller en af vores udflugter (skal tilkøbes) (M)

I har nu en sidste dag i Seoul og Sydkorea. Der er ikke guide og chauffør i dag, så I er frie til at bruge dagen, som I vil. Klar den sidste shopping, spis lækker gourmetmad eller noget helt tredje. I kan også vælge at tilkøbe en af vores udflugter (se mere under 30. marts).

8. april: Hjemrejse med ankomst i Danmark samme aften (måltider på fly

Efter tidlig check-out fra hotellet tager I til Incheon Lufthavn. Her er der tid til hurtig morgenmad (ikke inkl.) efter I har tjekket ind på flyet. I flyver hjem med Finnair via Helsinki. Ankomst i København samme aften.

Prisen inkluderer:

  • Fly København – Seoul t/r med Finnair
  • Lufthavnsskatter og -afgifter
  • 5 nætter på centralt 4* hotel i Seoul inkl. 4 x morgenmad
  • 1 nat på centralt 4* el. 5* hotel i Daejeon inkl. morgenmad
  • 1 nat på centralt 4* el. 5* hotel i Gwangju inkl. morgenmad
  • 1 nat på centralt 4* el. 5* hotel i Yeosu inkl. morgenmad
  • 1 nat på centralt 4* el. 5* hotel i Busan inkl. morgenmad
  • 1 nat på centralt 4* el. 5* hotel i Gyeongju inkl. morgenmad
  • 1 nat på centralt 4* el. 5* hotel i Pyeongchang inkl. morgenmad
  • Måltider på fly
  • Morgenmad alle dage
  • Frokost alle dage bortset fra Dag 4 og 12
  • Aftensmad alle dage bortset fra Dag 4 og 12
  • Filtreret postevand eller te til måltiderne (afhænger af spisestedet)
  • Alle entréer jf. program
  • Transport i egen bus i Sydkorea alle dage bortset fra Dag 4 og 12
  • Lokal engelsktalende guide i Sydkorea alle dage bortset fra Dag 4 og 12

 

Gratis starter kit:

Alle vore rejsende til Korea får desuden et “starter kit” bestående af:

  • Bykort over Seoul
  • Kort over Sydkorea
  • Rejseguide til Seoul på engelsk
  • Rejseguide til Sydkorea på engelsk

 

Prisen inkluderer ikke:

  • Øvrige drikkevarer
  • Frokost og aftensmad Dag 4 og 12
  • Morgenmad Dag 13
  • Evt. udflugter Dag 4 og 12 (kan tilkøbes ved bestilling af denne rejse)
  • Drikkepenge til chauffør og guide
  • Rejseforsikring
  • Afbestillingsforsikring (649 DKK)

Pris:

  Delt tosengs- eller dobbeltsværelse Enkeltværelse
19.990 23.990

Alle priser er per person.

Reservation:

Ønsker du at reservere denne rejse, så klik på “Send forespørgsel” foroven og udfyld formularen. Hvis du har spørgsmål, kan du skrive dem i formularen eller kontakte os på info@koreaspecialisten.dk eller ring på 33 45 40 00.

Under hele rejsen overnatter I på moderne 4* eller 5* hoteller

Praktisk information

Korean food Barbecue

Det sydkoreanske køkken

Bortset fra to dage er alle måltider inkluderet på denne rejse. Det koreanske køkken er et af de mest spændende i verden, og vi har gjort os stor umage for at sammensætte et program, der virkelig tager jeg hele vejen rundt. Et godt klima og en varieret natur gør, at landet har et væld af grøntsager, kød og lækker frisk fisk. Ris kommer med de fleste retter, men derudover er variationen næsten endeløs. Koreanerne elsker kød, og der er masser af okse-, svine- og kyllingekød på denne tur. Koreanerne er også rigtig gode til at lave nudler, supper og til at få grøntsager til at smage så godt, at man helt glemmer, de er sunde! Koreansk mad er generelt frisk, fedtfattig og meget velsmagende – chilli, hvidløg, sesam og ingefær er vigtige ingredienser i mange retter. Vi har også lagt nogle mere vestlige restauranter ind i besøget, så I også kommer til at spise mere velkendte ting som fx pasta, skinke og salat. De fleste af jeres hoteller serverer vestlig morgenmad med kaffe, toast, æg, bacon og lignende.
Bemærk: Hvis du har allergier overfor særlige fødevarer, oplys os om dette ved bestilling, så vi kan tilpasse din menu.

Praktisk information

Sydkorea er et spændende land, der også har en meget anderledes kultur. Man får både en nemmere og mere interessant rejse, hvis man kender noget til landet inden man tager af sted. Vi har sammensat en praktisk guide, som vi anbefaler I læser for at være godt klædt på til rejsen. Klik på nedenstående link:
Guide til Sydkorea