DMZ_Panmunjeon

DMZ med Panmunjom (heldagstur)

Destination: DMZ (turen starter og slutter i Seoul)
Varighed: Heldagstur
Afgang: Hele året (se “Oversigt” for datoer)
Pris: Fra 990 kr.
Bemærk: Kan kun købes som tillæg til en rejse bestilt gennem Koreaspecialisten

Panmunjom er den by, hvor grænserne mellem de to Koreaer mødes, og soldater fra begge sider står og stirrer hinanden ind i ansigtet. Oplev dette sted, hvor den kolde krig stadig mærkes på helt tæt hold. På denne tur kommer I helt tæt på Koreakrigen og den nuværende konflikt. I ser hvor våbenhvilen blev forhandlet og besøg mange andre vigtige steder på denne tur.

Bemærk:

Denne tur gennemføres på engelsk af lokal koreansk guide. Der kan derfor være en lokal accent, som gør at visse ting udtales anderledes end korrekt skoleengelsk. I visse perioder kan der være mange andre gæster ved de seværdigheder, som besøges. Dette kan betyde, at evt. info om stedet gives i bussen, da det kan være svært at få samlet alle gæster ved seværdigheden.

Oversigt

Dagstur til grænseområdet mellem Nord- og Sydkorea, DMZ.

 

VIGTIGT:
Dette er et følsomt militært område mellem to lande, der teknisk set stadig er i krig. Det er meget vigtigt at man opfører sig pænt og følger de regler, man bliver foreskrevet, da man ellers kan bringe både sig selv og andre i fare.

 

Ved reservation bedes I venligst sende paskopi igennem til Koreaspecialisten.

 

Bemærk: Det er kun muligt at bestille turen tre måneder frem.

Turen løber på disse datoer:

Oktober: 14., 17., 18., 20., 21. og 28.

November: 1., 3., 4., 7., 8., 9., 11., 18., 21., 22., 25., 28. og 29.

December: 1., 2., 5., 6., 7., 8., 9., 12., 13., 15., og 16.

 

DMZ med Panmunjom

Program

Heldagstur: Turen starter med afhentning på hotel om morgenen og slutter igen i Seoul sen-eftermiddag.

 

I møder jeres guide på hotellet i Seoul hvorefter I kører sammen i bus i ca. 1 time. I ser Bridge of no Return (også kaldet Bridge of Freedom), broen der binder de to lande men ikke kan krydses. Folk er døde i forsøget på at flygte denne vej. I besøger DMZ Theater og Exhibition Hall, der fortæller lidt om historien, og Imjingak Park, der er fuldt af monumenter over Koreakrigen.

 

I fortsætter til den såkaldte tredje tunnel, som nordkoreanerne forsøgte at invadere igennem. I besøger også Unification Village, en landsby tæt på grænsen, Dorasan Station, hvorfra det var meningen man skulle kunne tage toget til Nordkorea, og Dora Observatoriet, hvor man kan følge livet i en lille landsby i Nordkorea som amerikanerne har døbt ”Propaganda Village”.

 

Efter at have besøgt dette område og spist en fælles frokost (inkluderet i prisen), fortsætter I til det egentlige grænseområde. I ankommer til Camp Bonifas, en militærlejr hvor amerikanske soldater stadig holder til. Her får I en vejledning i, hvordan I skal opføre jer, og så fortsætter I ellers til JSA (joint security area). Her ligger det gamle konferencerum, hvor våbenhvilen blev forhandlet. Det er også her man kan se bevæbnede nord- og sydkoreanske soldater stå vagt ansigt mod ansigt. En stærkt bevægende oplevelse.

 

I kører tilbage til Seoul i bus og sættes af ved LOTTE Hotel (transfer til eget hotel på egen hånd).

Pris og reservation:

Turen inkluderer:

  • Engelsktalende guide
  • Frokost
  • Rundvisning i minibus
  • Afhentningsservice

Pris:
Pris 990 DKK / person
Bemærk: Minimum 2 personer

Reservation:
Denne udflugt kan kun købes som en del af en rejse med os. Ønsker I at bestille, behøver I blot oplyse os pakkerejsens ordrenummer, hvilken dato I ønsker samt navn og alder på alle, der skal deltage i turen. Hvis I ikke har bestilt en rejse endnu men er i gang med en forespørgsel på en rejse hos os, kan I oplyse i forespørgslen, at I ønsker denne udflugt. Følg linket nederst på siden.

 

BEMÆRK:

  • Børn under 12 år kan ikke deltage i turen
  • Ingen ture søndage, mandage og dage med militær træning
  • Det kun muligt at bestille turen tre måneder frem
  • Der kan gå lang tid inden man får en endelig bekræftelse, da FN afgører, om turen kan foregå på bestemte datoer
  • Der tages forbehold for ændringer i programmet pga. uforudsete forhold
  • Ture kan aflyses i sidste øjeblik, da dette er et militært område
  • Denne tur kan kun købes som tillæg til en rejse bestilt gennem Koreaspecialisten.

 

Om Koreaspecialisten

Vi tilbyder alle vores gæster en vifte af spændende og unikke oplevelser, så jeres ferie kan blive så rig som mulig. Vi laver både færdige rejsepakker og skræddersyede rejser, der passer præcis til jer. Læs mere om vores rejser og send en forespørgsel her: Rejser til Korea